Denne side er en oversættelse af "Merkblatt für das Richten von Shagya-Arabern", skrevet af Dr. Ekkehard Frielinghaus, en af de oprindelige grundlæggere af ISG og en af de store kendere af Shagya Araberen som race.
(Oversat af Lene Møllgaard 2002)
Det er en vejledning i bedømmelse af Shagya Araberen, der beskriver de enkelte elementer af hestene, og hvordan disse skal vægtes ved bedømmelse af dyrene, og den giver således et godt indtryk af racens ideale eksteriør og karakteristiske træk.
Bedømmelse af Shagya Araberen af Dr. E. Frielinghaus.
Bedømmelse af Shagya Arabere er en bedømmelse af avlsheste. I modsætning til ved bedømmelse af brugs- og sportsheste tillægges her alle kriterierne lige stor betydning på grund af deres nedarving. Brugs- og sportsheste kan have ydre mangler, uden at disse influerer på hestenes anvendelighed, men måske endog rigeligt opvejes af store præstationsevner. Avlshestene derimod må opfylde alle tænkelige krav til både ydre og indre egenskaber, samt kvaliteten af gangarterne, der vil kunne stilles til afkommet. Ved avlsskuer for Shagya Araberen er avlsmålet for denne race den målestok, som dommeren skal bedømme de fremstillede heste efter.
Tegning af den ideelle shagyaaraber
Shagya Araberen er en videreudvikling af "Araberracen" fra de ungarske og østrigske stutterier Babolna og Radautz, renavlet internationalt på basis af de Nationale Foreningers lukkede stambøger. På trods af den genetisk sete relativt høje andel af Arabisk Fuldblod, skal Shagya Araberen tydeligt adskille sig fra den normale Fuldblodsaraber i type, ligesom den skal være større, med større
rammer og kraftigere knoglebygning. Avlsmålet er en storrammet Araber, der skal være lige velegnet som ædel ride- eller kørehest for alle og enhver.
Shagya Araberen skal være smuk og harmonisk, med udtryksfuldt hoved, velformet rideheste hals, velmarkeret overlinie, langt kryds, højt ansat hale kombineret med kraftige benstammer. Fremadgribende, elastiske og korrekte bevægelser i alle tre gangarter er af stor betydning.
Der tilstræbes en størrelse på mindst 1,50 m til omkring 1,60 m, og et pibemål på ikke under 18 cm.
Såvel af ydre fremtoning som af temperament, skal Shagya Araberen opfylde alle krav, der stilles til en ædel, alsidig og anvendelig familie- og fritidshest, til en konkurrence-, jagt- og kørehest såvel som til en distancehest.
Karaktergivning.
Bedømmelsen af hestene, der samtidig tjener som en vejledning til avlerne om det ønskede avlsmål, omfatter op til 8 delkriterier, der hver kan bedømmes ud fra følgende karakterer:
1. Til Shagya Araberen anvendes 10-tals karakterskalaen.
10 | udmærket | Ausgezeichnet | outstanding | Excellent |
9 | særdeles god | sehr gut | very good | trés bien |
8 | god | Gut | good | bien |
7 | ret god | ziemlich gut | pretty good | assez bien |
6 | passende | Befriedigend | satisfactory | satisfaisant |
5 | tilstrækkelig | Genügend | sufficient | suffisant |
4 | utilstrækkelig | Mangelhaft | insufficient | insuffisant |
3 | ret dårlig | ziemlich schlecht | rather bad | assez mauvais |
2 | dårlig | Schlecht | bad | mauvais |
1 | meget dårlig | sehr schlecht | very bad | trés mauvais |
2. Der bedømmes ud fra følgende kriterier:
a | Type = | Race- og kønspræg samt helhedsindtryk. |
b | Hoved = | Typekendetegn, størrelse, udtryk og øjne. |
c | Hals = | Tilstrækkelig længde, rideheste points. |
d | Bygning = | Overlinie, inklusiv manke (bem.: Her vil skulderen også blive bedømt i DK) og halebæring, samt længde, dybde og bredde af kroppen. |
e | Fundament = | Knoglebygning, led, hove og korrekthed af lemmerne. |
f | Skridt = | Fremadgriben, undergriben, fire-takt (taktfasthed) og korrekthed |
g
| Trav =
| Fremadgriben, sving, bæring, elasticitet, to-takt (taktfasthed) og korrekthed.
|
I det omfang det også er muligt at vise hesten i galop - det være sig løs eller under rytter - bør denne gangart også bedømmes og indgå som et yderligere kriterie i udregningen af hestens samlede karakter.
h | Galop = | Fremadgriben, undergriben, sving, bæring, elasticitet, tre-takt (taktfasthed) og korrekthed. |
Den samlede karakter for en hest udregnes ved at addere de enkelte delkarakterer og dividere dem med 7 henholdsvis 8.
Ad a) - Type, racepræg.
Shagya Araberen skal, hvad angår størrelsen af hovedet, ansigtsudtrykket, størrelsen og udtrykket i øjnene, formen på næseborene og ørerne, udformningen af krydset, lemmernes tørhed og hårenes silkeagtige finhed udvise de typiske, arabiske kendetegn. Shagya'en skal dog ikke være en repræsentant for den ekstreme ørkenarabertype, men tydeligt overgå denne, hvad størrelse, rammer og muskulatur angår, og samtidig have stærkere lemmer.
Ad a) - Type, kønspræg.
En hingst skal, hvad helhedsindtryk og opførsel angår være tydeligt maskulin, og en hoppe tilsvarende tydeligt feminin. Mellemformer opfylder ikke kravene til gode avlsdyr.
Ad b) - Hoved.
Hovedet skal genspejle hestens personlighed og udvise de arabiske kendetegn. Det må ikke være stort eller virke tungt. Næseryggen kan være let konkav eller lige. Ramskoppede hoveder er uønsket. Vær opmærksom på tandstillingen, som skal være normal.
Ad c) - Hals.
En lang, ædel og hvælvet ridehestehals med god ganaschefrihed er et af de smukkeste partier på hesten. En kraftig nakke; en kort, tyk hals; hjortehals; eller en lavt ansat hals påvirker såvel harmonien og helhedsindtrykket som rideegenskaberne for enhver hest betragteligt. I disse tilfælde vil man i bedste fald højst kunne give karakteren "tilstrækkelig".
Ad d) - Bygning, rammer.
For karakteren for "bygning" er den rigtige bedømmelse af hestens rammer, altså forholdet mellem højde og længe, en yderst vigtig forudsætning.
Shagyaaraberen er idealt set en rektangulær hest, dvs. den
er længere end den er høj, hvor fuldblodsaraberen typisk er
kvadratisk
Hestens rammer afgrænses i højden af underlaget og manken, mens længden afgrænses af sædebenet og bovbenet. Størrelsen af hesten er mankehøjden målt med et stangmål, kropslængden er afstanden mellem sædebenet og bovbenet.
En Shagya Araber med en højde på 150 til 153 cm betegnes som "lille", på 154 til 157 cm som "middelstor", og på 158 til 161 cm og derover som "stor".
Rammen skal altid være en smule længere end høj, altså danne et rektangel. En kvadratisk ramme - lige så lang som høj - er uønsket, idet det som oftest er kombineret med en usmidig ryg og begrænset skridt- og galopkapacitet. Modsat er en for lang ramme, altså væsentlig længere end høj, også uønsket, idet det oftest kombineres med en lang lænd, der vanskeliggør undergriben af bagparten.
Købermarkedet foretrækker almindeligvis den storrammede Shagya Araber, hvilket betyder, at hesten mindst bør være "godt middelstor", og rammen noget længere end høj.
Bug- og flankedybden skal være harmonisk i forhold til helhedsrammen, og set forfra skal brystet være veludviklet. Hesten er ideelt bemusklet, når den set forfra er lidt bredere mellem albueleddene, end mellem bovspidserne.
Tilsvarende gælder for vurderingen af bagpartens muskulatur, "bukserne" set bagfra. Også her skal muskulaturen udfylde stykket fra hoftebenene ned til knæleddene og give "fylde". Også den ind- og udvendige muskulatur på underlåret har betydning for kraften i bagpartens afskub.
Ad d) - Bygning, overlinie.
Overlinien går fra ørerne til halespidsen. Shagya Araberen skal have en overlinie, der passer til den fødte ridehest, men også til den avancerede kørehest: En vis rejsning og udpræget længde på den let hvælvede hals, en lang og tilstrækkeligt markeret manke, et langt og ikke for afskydende kryds og den højt ansatte, men rolige hale - Profetens fane.....
Ad e) - Fundament.
Knoglebygningen skal modsvare hestens kaliber. Leddene og deres fremspring - Albueleddet, forknæets bagside og haseleddet - skal være kraftige og velmarkerede. Benene må ikke være indsnævret under knæ og hase, og haserne må ikke være for kore og smalle. Forlemmerne skal forløbe parallelt både set forfra og fra siden, og må hverken dreje indad (fransk forstilling), eller bøje fremad eller bagud i knæ- eller kodeled. Underarm og underlår skal være lange, piberne for og bag korte og kraftige. Vigtig for elasticiteten i bevægelsen er en middellang, korrekt stillet kode. Små fejlstillinger i forhold til idealet skal ikke bedømmes for hårdt, såfremt de ikke har indflydelse på bevægelsesforløbet, men ved tydelige fejlstillinger skal der trækkes i karakteren.
Ofte lægges der i bedømmelsen ikke tilstrækkelig vægt på hovenes form og sundhed. Relativt hyppige afvigelser er bukkehov og snævre dragter. Mindre taktfejl eller halthed bør medføre nedsættelse af karakteren. Ved tydelig, og smertefuld halthed bør hesten diskvalificeres.
Ad f) - Skridt.
Skridten er hestens vigtigste og mest anvendte gangart. Vigtige kriterier her er en fremadgribende bevægelse med tydelig overtræden af bagbenet - baghoven træder i, eller endnu bedre foran forhovens spor. Et naturligt og tydeligt 4-taktet bevægelsesforløb og korrektheden af lemmernes bevægelses ("føring") er de vigtigste egenskaber. En god skrift er endvidere energisk og afslappet med god udstråling og bæring. Der findes avlsdyr, der nedarver en uren, paslignende skridt, hvorfor dommeren skal bedømme disse mangler med fradrag i karakteren. Desværre er der mange Shagya Arabere, der kun har en "tilfredsstillende" skridt, og det er derfor ekstra vigtigt, at de, som har en virkelig god skridt, også får den fortjente højere karakter.
Ad g) - Trav.
Traven er en flydende, svævende gangart, der ofte begejstrer rytteren, kusken og tilskueren. Også her er en fremadgribende bevægelse vigtig, den må ikke være trippende, ikke for flad, eller med for højt løft, men med tydelig overtræden af bagbenene. En stor skulderfrihed, afskubbet i bagparten samt den rene to'er takt med godt rygsving og god bæring er kendetegnende for den gode, korrekte trav. En ekstrem showtrav med sænket, anspændt ryg og overdrevent markeret bevægelse fortjener ikke de højeste karakterer.
Ad h) - Galop.
Galoppen er den mest alsidige af hestens gangarter og regnes i sine forskellige tempi fra samlet galop, over arbejds- og middelgalop, til den frie galop af de fleste ryttere for den skønneste og mest behagelige gangart. De vigtigste bedømmelseskriterier her er en skulderfri, fremadgribende forbensbevægelse; et kraftigt afskub fra bagparten; bæringen; elasticitet og smidighed i bevægelsen; samt det korrekte, tre-taktede bevægelsesmønster.
