Udskriv
Deutsch English
Du er her:  DSAH > Avl > Racebeskrivelser > Shagya > Brug af fuldblodsarabere i shagyaavlen

Kan man bruge OX´ere?

Bæklyens Picasso OX

Læs her om de gældende regler for anvendelse af OX´ere i avlen.

Brug af Fuldblodsaraberhingste (OX) i avlen

Fuldblodsaraberhingsten CA Kova, kåret 2006

Fuldblodsarabere (OX) kan godt bruges i DSAH til både Shagya, angloarabere og araberraceavlen. 

Det kræver i første omgang at hingsten er optaget på DSAH’s Shagya, Araberrace og Angloaraberafdelings hingsteliste. 
Hingstelisten sendes til alle aktive medlemmer af DSAH’s Shagya, Araberrace og Angloaraberafdeling, og kan endvidere ses her på hjemmesiden under "vore heste – hingstelister". 

Brug af udenlandske Fuldblodsaraber hingste kræver, at hingsten er avlsgodkendt i en søsterorganisation til DSAH’s Shagya, Araberrace og Angloaraberafdeling i et EU-land. Men det vil altid være en god ide at få tilsagn fra DSAH's bestyrelse først (kontakt: formand@shagya-anglo-arabere.dk). 

Hvis Fuldblodsaraberhingsten er kåret i en avlsforening under Landscentret for Heste men ikke i DSAH’s Shagya, Araberrace og Angloaraberafdeling, vil der kunne udstedes en afstamningsoplysning på afkommet efter en sådan hingst og en hoppe kåret i DSAH’s Shagya, Araberrace og Angloaraberafdeling.  For dette afkom vil der kunne søges om dispensation til at stille til kåring i DSAH, fra det er fyldt 3 år. 
Vi gør opmærksom på, at en dispensationsansøgning til forbundet pt. koster 1.000,- kr. 

Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at lige meget, hvor fin hingsteholderen siger, at hingsten er, og hvor høje point den har fået ved diverse shows, så har DSAH’s OX-afdeling ikke kåringer, og deres hingste er ikke automatisk anerkendt til vores avl.

Hvis hingsten ikke er kåret, må vi på det kraftigste fraråde folk at bedække med dem. Ja, endda forvente at de kan få afkommet registeret og senere avlsgodkendt hos os, for det er meget vanskeligt og bliver meget dyrt, inden dispensationssager er færdigbehandlet, og afkommet så evt. kan registreres. 

Vi gør ligeledes opmærksom på, at der vil være DNA-krav af hoppe, hingst og afkom, da bedækningsattesten i sådanne sager bliver lavet efter bedækningsåret, hvilket også gør registreringen til Landscenteret for heste meget dyrere. 

Vi vil ved samme lejlighed opfordre hingsteholderne med de bedste Fuldblodsaraberhingste til at få dem kåret i vores afdeling og sat på vores hingsteliste, så udvalget bliver større til gavn for avlerne. 

August, 2003
DSAH’s shagya, araberrace og angloaraberafdelings bestyrelse.


Typovizion - Typo3 cms hjemmesider